CREATE Aftermovie 2020

Dave McKean
Foto: Allan Amato

Dave McKean

Dave McKean (f. 1963) er en engelsk illustrator, kunstner og filminstruktør, der har en stor produktion bag sig.

Han arbejdede længe sammen med Neil Gailman og især Dave McKeans forsider til Sandman-serien vakte stor opmærksomhed. Derudover har han illustreret et væld af bøger og tegneserier, hvor nogle af de mest kendt er Arkham Asylum (med Grant Morrison), Cages og Black Dog, som han begge selv både tegnede og skrev. Han har vundet mange priser for sine værker. 

Dave McKean udstillede et udvalg af sine værker på festivalen og gav desuden en inspirerende masteclass om sit virke og måde at arbejde med sin kunst på.

Lorenzo Mattotti
Foto: CC

Lorenzo Mattotti

Lorenzo Mattotti (f. 1954) er en italiensk prisvindende tegneserieskaber, billedkunstner og filminstruktør med et stort bagkatalog.

Han vakte opmærksomhed med tegneserien Bål og imponerede med sin fornemmelse for farver. Lorenzo Mattotti har lavet flere tegneserier i sin tydelige stil, men insisterer samtidig på altid at udfordre sig selv rent kunstnerisk. Derfor arbejder han også i sort/hvid, og har bl.a. illustreret Neil Gaimans gendigtning af eventyret om Hans og Grete. Udover sine malerier har Lorenzo Mattotti også stået for den fabulerende tegnefilm Bjørnene fra Sicilien.

På festivalen præsenterede Lorenzo Mattotti sin nye animationsfilm og gav desuden en intens og givende masterclass.

Jericca Cleland

Jericca Cleland

Jericca Cleland er en canadisk instruktør, manuskriptforfatter og cinematograf, samt partner i animationsstudiet Nørlum.

Jericca Cleland har arbejdet 8 år hos Pixar, hvor hun har været med til at lavet ikoniske tegnefilm som Toy Story 2 og Find Nemo. Senere har hun været ind over animationsfilm som Wolfwalkers, The Breadwinner, Ballerina og den Oscar-nominerede Song of the Sea.

På festivalen gav Jericca Cleland et værdifuldt indblik i, hvad der skal til for at lave en moderne animationsfilm og nå ud på alverdens biograflærreder.  

Martial André / Fortiche

Martial André / Fortiche

Martial André er en fransk animator, uddannet fra ESMA i Toulouse og animation supervisor hos Fortiche.

Han begyndte med at arbejde hos Framestore i London på titler som Guardians of the Galaxy 2 og Mowgli. Siden blev han ansat hos det franske animationsstudie Fortiche som animation supervisor, hvor han var med til at udvikle første sæson af den anmelderroste Netflix-serie Arcane. Serien er baseret på spillet League of Legends, der er skabt af Riot Games.

Under festivalen fortalte Martial André først om sin karriere, og senere gav han en masterclass, hvor deltagerne fik et sjældent og fascinerende indblik i arbejdet med at producere Arcane

Alle billeder i galleriet tilhører Riot Games.

Tuomas Korpi
Foto: Klas Gelinder

Tuomas Korpi

Tuomas Korpi (f. 1985) er en finsk concept artist, illustrator og production designer, samt grundlægger af Studio Piñata.

Han har arbejdet for firmaer som Marvel, Supercell, Blizzard, Rovio, EA og Ubisoft samt været med til at lave concept art til film som Guardians of the Galaxy og X-Men: Days of Future Past. Og så har Tuomas Korpi været med til at tegne og udvikle den charmerende serie om Mumitroldene, der blev instrueret af den Oscar-vindende instruktør Steve Box.

Tuomas Korpi var festivalens udvalgte Concept Artist of the Year. Han holdt et oplæg på konferencen om Kreativitet og havde desuden en udstilling og en session med livetegning.

Halfdan Pisket
Foto: Alma-Oline Meidal Weitling

Halfdan Pisket

Halfdan Pisket (f. 1985) er en dansk tegneserieskaber og billedkunstner, der fik sit store gennembrud med trilogien om sin armensk-tyrkiske far.

Trilogien består af Desertør, Kakerlak og Dansker. Serien har vundet mange priser for den delvist biografiske fortælling, heriblandt den prestigefyldte Prix de la série på tegneseriefestivalen i Angoulême. Halfdan Piskets tegnestil er kendetegnet ved en gennemført brug af sort/hvide illustrationer, der ofte indeholder symbolske lag.

Ved festivalens debut gav Halfdan Pisket et indblik i sit omfattende og meget personlige arbejde med at researche og tegne trilogien.

Kazu Kibuishi
Foto: Studio B Portraits

Kazu Kibuishi

Kazu Kibuishi (f. 1978) er en japansk/amerikansk tegneserieskaber, der står bag bestsellerserien Amulet. Serien er oversat til 23 sprog.

Han debuterede i 2005 med den prisbelønnede tegneserie Daisy Kutter, og i 2012 illustrerede han forsiderne til Harry Potter-seriens 15 års jubilæumsudgivelse. Kazu Kibuishi har en B.A. i filmstudier og  startede med at lave animation, men han skiftede senere over til at lave tegneserier på fuld tid. Han tog bl.a. initiativ til serierne Flight og Explorer (begge antologier), der begge har præsenteret mange talentfulde tegnere.

Kazu Kibuishi lavede en række foredrag for skoler, da han var i Svendborg. Han holdt desuden en tegneworkshop og en spændende talk om world building sammen med sin kone og kunstneriske makker, Amy Kibuishi.

Sun Creature
Foto: Sun Creature Studio

Sun Creature

Sun Creature (grundlagt 2014) er et dansk animationsstudio, der blevet startet op på grundlag af en crowdfundingidé. Hvad der begyndte med et ønske om at funde den animerede serie The Reward: Tales of Alethrion udviklede sig i de efterfølgende år til et af de vigtigste animationsstudier i Danmark, der har kunder som Netflix, Riot Games og Amazon Studios.

Studiet har en forkærlighed for world og story building og har vakt international opsigt med deres animerede børneserie The Heroic Quest of Prince Ivandoe og senest med den anmelderroste animerede dokumentarfilm Flugt.

På festivalen fortalte de om de første skridt på deres rejse, og om hvordan deres projekter altid er båret af passion og engagement.

Pernille Ørum

Pernille Ørum

Pernille Ørum (f. 1986) er en dansk illustrator og karakterdesigner. 

Hun dimitterede fra The Animation Workshop i 2011 med en bachelorgrad i Character Animation. Pernille Ørum har siden arbejdet med virksomheder som Hasbro, Nickledeon Jr, Mattel, Dreamworks, Disney Publishing og Penguin Golden Books, og hun var ansvarlig for karakterdesignet på Warner Brothers DC Super Hero Girls.
I 2019 havde Pernille sin debut som tegneseriekunstner med Mark Millers Hit-Girl i en række albums skrevet af filminstruktøren Kevin Smith. 

På festivalen kunne publikum opleve Pernille Ørums teknik helt tæt på, da hun tegnede live. Senere afholdt hun en workshop, hvor deltagerne fik gode råd og tegnetips til karakterdesign.

Henrik Rehr

Henrik Rehr

Henrik Rehr (f. 1964) er en internationalt anerkendt dansk tegneserieskaber.  

Han har gjort sig i mange genrer, siden han begyndte med Basserne og Rasmus Klump. Oprindeligt er Henrik Rehr fra Fyn, men han har boet i New York siden midten af 1990’erne. Det helt store gennembrud fik han med tegneserien Gavrilo Princip, der handler om attentatet i Sarajevo i 1914. Bogen bygger på grundig research og en stor respekt for de historiske kilder. 
Henrik Rehr modtog i 2014 Hanne Hansen Prisen som gives til personer ”der har haft en særlig betydning for tegneserien i Danmark.” 

På festivalen gav Henrik Rehr et indblik i sit arbejde med historiske tegneserier og en inspirerende tegneworkshop med fokus på den sorte/hvide stil, der efterhånden er blevet hans kendetegn. 

Signe Parkins

Signe Parkins

Signe Parkins (f. 1979) er en dansk illustrator og billedkunstner, der er uddannet fra Designskolen Kolding. 

I sine tegneserier om den skønne og til tider hæslige hverdag tager Signe Parkins livtag med de stereotype opfattelser af kønsroller. Hun viser den skinbarlige virkelighed, der både er skæv, finurlig og morsom. 
Signe Parkins vandt i 2018 Pingprisen for årets bedste, danske tegneserie med udgivelsen Tusindfryd. 

På festivalen kunne man opleve Signe Parkins i en talk om Pixel, køn og kvindekrop. Hun afholdt desuden en populær workshop, hvor der var fokus på at fortælle historier med simple midler.

John Kenn Mortensen
Foto: John Kenn Mortensen

John Kenn Mortensen

John Kenn Mortensen (f. 1978) er en dansk tegner, forfatter og instruktør, der er kendt for sine gruopvækkende og illustrationer.

Han debuterede med bogen Post-it Monstre, der hurtigt blev en kultklassiker. Siden er det blevet til mange flere monstre og gys i hans velkendte sorte streg og humoristiske blik, bl.a. børnebogen Turen gennem Midnatsskoven. John Kenn Mortensen har også illustreret Neil Gaimans gendigtning af Hans og Grete, tegnet til New York Times og Caitlín R. Kiernans bog The Variegated Alphabet.

Under festivalen lavede John Kenn Mortensen en sjov og inspirerende workshop, hvor det var muligt at tegne monstre sammen med ham.

Gints Zilbalodis
Foto: Gints Zilbalodis

Gints Zilbalodis

Gints Zilbalodis (f. 1994) er en lettisk animator og filminstruktør.

Han imponerede med sin animationsfilm Away, som han tegnede, producerede og komponerede musik til ene mand. Away var hans gennembrud, men han havde allerede lavet en håndfuld animerede kortfilm inden. Og der er allerede mere på vej.

På festivalen introducerede han sin egen film og fortalte om sin arbejdsproces. Den er både kreativ og administrativ, og det var spændende at høre, hvor langt man kan nå, selvom man er helt alene om det.

Flere navne på vej ...