Filmvisning: Peasants (Bønderne)
Filmen er baseret på den polske Nobelpris-modtager Wladyslaw Reymonts roman ’Bønderne’. Ægteparret Welchman, der står bag filmen, har skabt dette fascinerende mesterværk om kærlighed, lyst og hævn ved at animere over 40.000 oliemalerier skabt af 125 malere.
Fortællingen foregår i en lille polsk landsby i slutningen af det 19. århundrede, hvor den unge kvinde Jagna er fast besluttet på at forme sit eget liv. Men landsbyen er en heksekedel af sladder, vedvarende konflikter, fastlåste traditioner og dybt rodfæstede patriarkalske normer.
Jagna tvinges til at gifte sig med landsbyens ældre, men meget velhavende bonde, og til at indordne sig under traditionerne, for med Jagnas mors ord: “Vil land bestå og kærlighed forgå”.
Filmen introduceres online af instruktør og producer Hugh Welchman.
BEMÆRK:
Aldersgrænse 15 år.