Artist Talk: Lisa Aisato - med egne ord
Hvis der er nogen, der kan tegne følelser, så er det norske Lisa Aisato. Hun betager sit publikum med illustrationer, der ikke kun er smukke at se på, men som også kan sætte tankerne i gang. Hendes illustrationer er underfundige.
Men hvordan er hun nået så langt, og hvilke forhindringer har der været på vejen? Og hvordan arbejder hun med sine billeder? Det fortæller hun om, når hun selv tager ordet i denne Artist Talk, der naturligvis også er ledsaget af billeder fra hendes store katalog af tegninger.
Lisa Aisato har vundet adskillige priser for sit arbejde, og det er en sjælden mulighed for at opleve hende live.