Artist Talk: Hervé Tanquerelle - Arktiske skrøner
Hvad får en franskmand til at elske Norden? Og hvordan kan det være, at Jørn Riels historier er landet på hans bord?
Kom og lyt med, når Hervé Tanquerelle fortæller om sit arbejde med Jørn Riels arktiske skrøner og om sin egen rejse til Grønland. Hervé Tanquerelle tegner på samme måde som Tintin-tegneren Hergé, en stil kaldet ligne claire med klare sorte streger.
Hvordan forholder han sig til arven efter den kendte belgiske tegner, og hvordan gør han den til sin egen? Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.